Husflidskolen blev etableret i 1934 i en fin lille træbygning, opført samme år på Bogensevej 395 i Næsbyhovedbroby.
Siden da har mange unge og gamle, kvinder og mænd – dyrket interessen med at arbejde med træ og miniaturemøbler i Allesø Husflid.
Som tiden er gået er det blevet lettere for de fleste at komme rundt – det betyder også at Allesø Husflids placering nord-vest for Odense trækker kursister fra Nordfyns Kommune, Assens Kommune og Odense Kommune.
I løbet af 2019 er foreningen blevet mere synlig på de sociale medier – herunder Instagram og Facebook. Hashtags som: aktiv fritid, socialt samvær, drejekursus, trædrejning, aftenskole, mød nye mennesker, aktiv livsstil, aktiv i odense på nordfyn i assens, woodturning, lav selv dine gaver, lav selv dine julegaver – er nye toner og vi håber, det trækker nye folk, nye ideer og endnu mere aktivitet til.